Ahlmanns Allé 7 • 2900 Hellerup • tlf.:3962 8400 • email: hammer@hammerbolig.dk
      Forside           Soge bolig           Salærtakster       Køberkartotek   Profil             Links         Spanien        Projekter      

Daniel Harald Hammer

HAMMER BOLIG er hverken ejet af en bank, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab, ligesom vi heller ikke er med i nogen kæde af ejendomsmæglere.
Tværtimod samarbejder vi med samtlige banker, realkreditinstitutter, advokater, revisorer, forsikringsselskaber, rådgivende ingeniører, ejendomsmæglere og øvrige aktører på markedet.
Vi mener, at det er bedst for køber og sælger, at ejendomsmægleren, banken og kreditforeningen ikke er 'gift' med hinanden. 
Hos HAMMER BOLIG modtager vi ikke provision for at henvise vores kunder til at låne penge et bestemt sted, og vi får aldrig nogen andel af bankens gebyrer.
Ligeledes betaler vi ikke provision til nogen bank eller kreditforening, hvis vi får henvist en kunde, der har en attraktiv bolig, som skal sælges.
På den måde behøver man ikke at bekymre sig om, hvorvidt  HAMMER BOLIG´s rådgivning er baseret på, hvad der er optimalt for kunden, eller om vores anbefaling kan være farvet af, at vi modtager en henvisningsprovision fra en bank eller kreditforening.
Vores uafhængighed i valget af samarbejdspartnere er medvirkende til, at vi altid har føling med, hvor vores kunder kan opnå de mest fordelagtige vilkår. 
Denne frihed gør det muligt for HAMMER BOLIG at udtale sig neutralt og uvildigt om alle stadier i en ejendomshandel.
Det giver vores kunder to fordele.
For det første sikrer det en optimal ramme for en ordentlig og tryg handel, skræddersyet efter vores kunders behov og ønsker.
For det andet er det en garanti for, at HAMMER BOLIG gennem hele forløbet udelukkende fokuserer på at sælge boligen, fordi det er det eneste vi tjener penge på i en ejendomshandel.

HAMMER BOLIG er medlem af ELO – Ejendomsmæglernes Landsorganisation – en eksklusiv ejendomsmæglerforening med meget skrappe optagelseskrav. Den er foretrukket af uafhængige mæglere.

HAMMER BOLIG er forsikret gennem HDI-Gerding & GELO , efter lovgivningens krav.

HAMMER BOLIG blev etableret 1981 og ejes af Daniel Harald Hammer.

 

 

 

 

Ahlmanns Allé 7 • 2900 Hellerup Tlf.: 39 62 84 00 • E-mail:hammer@hammerbolig.dk • www.hammerbolig.dk